Handelsbetingelser
Senest opdateret: 06-07-2026
1. Virksomhedsoplysninger
ToTo's Takeaway.dk
Dåsbjergvej 6
7800 Skive
CVR: 44213923
E-mail: kontakt@totos-takeaway.dk
Telefon: 50 30 40 88
Disse handelsbetingelser gælder for alle bestillinger og bookinger hos ToTo's Takeaway.dk, både for privatkunder og erhvervskunder, medmindre andet er skriftligt aftalt.
2. Priser
Alle priser oplyses i danske kroner (DKK). For privatkunder er priserne inklusive moms. For erhvervskunder oplyses priser eksklusive moms, medmindre andet fremgår.
Kørsel kan tillægges afhængigt af afstand fra vores base i Skive. En eventuel grundpris på 2.500 DKK samt kørselspris fremgår altid af tilbuddet, inden du bekræfter din booking.
3. Takeaway og forudbestilling
Forudbestilling af takeaway sker via vores bestillingsside og betales ved bestilling. Din bestilling er bindende, når betalingen er gennemført, og du modtager en ordrebekræftelse.
Fortrydelsesret: Da der er tale om fødevarer, som fremstilles til afhentning på et bestemt tidspunkt og har begrænset holdbarhed, er køb af takeaway undtaget fra den almindelige fortrydelsesret, jf. forbrugeraftaleloven. Kontakt os hurtigst muligt på 50 30 40 88, hvis du har behov for at ændre en bestilling – vi finder en løsning, hvor det er praktisk muligt.
4. Booking af foodtruck og catering
En booking er bindende, når du har accepteret vores skriftlige tilbud (pr. e-mail eller via vores bookingsystem), og du har modtaget en bekræftelse fra os.
Betaling – erhvervskunder: Der faktureres 25 % af det samlede beløb som depositum ved bekræftelse af bookingen. Restbeløbet faktureres efter leveringsdatoen med 3 dages betalingsfrist.
Betaling – privatkunder: Det fulde beløb forudbetales inden arrangementsdatoen.
5. Ændring af bekræftet booking
Det endelige antal kuverter skal oplyses senest 7 dage før leveringsdatoen.
Reduceres antallet af kuverter med mere end 10 % i forhold til det bekræftede antal, forbeholder vi os retten til at justere kuvertprisen. Ekstra kuverter kan som udgangspunkt altid tilføjes efter aftale.
6. Afbestilling fra kundens side
Ved afbestilling af en bekræftet booking gælder følgende:
- Mere end 30 dage før leveringsdato: depositum tilbageholdes, ingen yderligere betaling
- 30–15 dage før leveringsdato: 50 % af det samlede beløb faktureres
- 14–8 dage før leveringsdato: 75 % af det samlede beløb faktureres
- 7–0 dage før leveringsdato: 100 % af det samlede beløb faktureres
Afbestilling skal ske skriftligt til kontakt@totos-takeaway.dk. Datoen for vores modtagelse af afbestillingen er afgørende.
7. Aflysning eller ændring fra vores side
Skulle vi mod forventning blive forhindret i at levere som aftalt (f.eks. ved nedbrud, sygdom eller andre uforudsete forhold), kontakter vi dig hurtigst muligt og tilbyder en alternativ løsning – f.eks. en anden af vores vogne eller en ændret menu. Accepterer du ikke alternativet, refunderes alle forudbetalte beløb fuldt ud. Vores ansvar er begrænset til tilbagebetaling af det forudbetalte beløb.
8. Force majeure
Vi er ikke ansvarlige for manglende opfyldelse af aftalen, hvis dette skyldes forhold uden for vores kontrol, herunder ekstremt vejr, strømsvigt på lokationen, vejlukninger, myndighedspåbud, strejke eller lignende. I sådanne tilfælde søger vi altid en rimelig løsning i dialog med kunden.
9. Levering og praktiske forhold
Vi ankommer som udgangspunkt 60 minutter før det aftalte serveringstidspunkt, afhængigt af arrangementets størrelse. Serveringen strækker sig som udgangspunkt over 2 timer. Ønskes tidligere ankomst eller længere servering, aftales dette på forhånd og faktureres pr. påbegyndt time pr. vogn: 1.500 DKK inkl. moms for privatkunder / 1.500 DKK ekskl. moms for erhvervskunder.
Kunden sørger for: adgang til lokationen med lastbil/trailer (minimum 4 m), samt strøm – rødbenet 16A/32A kraftstik.
Affald: Vi håndterer affald produceret i vognen. Affald fra gæsternes emballage, service mv. håndteres af kunden, som selv stiller affaldsspande til rådighed.
10. Ansvar og forsikring
Vi har det fulde ansvar for de fødevarer, vi leverer, herunder fødevaresikkerhed og overholdelse af fødevarelovgivningen. Vi har tegnet erhvervs- og produktansvarsforsikring.
Vi kan ikke drages til ansvar for forhold, der ikke er aftalt med os, eller for aftaler indgået mellem kunden og tredjeparter.
11. Reklamation
Lever din oplevelse ikke op til aftalen, så kontakt os hurtigst muligt – og senest 48 timer efter leveringen – på kontakt@totos-takeaway.dk eller telefon 50 30 40 88. Privatkunder har reklamationsret efter købelovens almindelige regler.
Privatkunder kan desuden klage til Nævnenes Hus / Center for Klageløsning, Toldboden 2, 8800 Viborg, via www.naevneneshus.dk.
12. Persondata
Vi behandler dine oplysninger (navn, adresse, telefonnummer, e-mail og bestillingsoplysninger) for at kunne levere din bestilling, jf. databeskyttelsesforordningen (GDPR). Bestillingsdata behandles i vores bestillings- og betalingssystemer (Truckly, betalingsudbyder) samt i vores digitale booking-assistent. Læs mere i vores privatlivspolitik.
13. Ændring af betingelser
Vi forbeholder os ret til at ændre disse handelsbetingelser med virkning for fremtidige bestillinger. Bookinger bekræftet før en ændring er omfattet af de betingelser, der var gældende på bekræftelsestidspunktet.
14. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved de almindelige danske domstole.